Konkurrenceretlig

Konkurrenceretlig refererer til regler og principper i konkurrenceretten, som har til formål at sikre effektive og velfungerende markeder ved at forhindre anti-konkurrencemæssige praksisser. Begrebet bruges som adjektiv om forhold, regler og vurderinger, der berører virksomheders måde at konkurrere på. Konkurrenceretten omfatter både national lovgivning og EU-rettens rammer og håndhæves af offentlige myndigheder og domstole.

De centrale områder omfatter forbud mod karteller og hemmelige pris- og markedsaftaler; misbrug af en dominerende stilling; samt fusioner og virksomhedskoncentrationer, der kan mindske konkurrencen. Derudover reguleres visse statslige tilskud og støtteforanstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning. Nært beslægtede regler gælder også særlige sektorer og markeder, hvor konkurrencen kan være særligt udfordret.

En håndhævelse af konkurrenceretten foregår både nationalt og internationalt. I EU håndhæves reglerne af Europa-Kommissionen og medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder samt domstole. I Danmark varetages håndhævelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og domstolene. Praktiske redskaber inkluderer undersøgelser, påbud og bøder samt krav om ændringer i forretningspraksis; i visse tilfælde kan der også anvendes frivillige eller rettighedsfulde foranstaltninger og retssager.

Retten bygger på EU-rettens artikler 101 og 102 i Traktaten om Funktionen Unionen (TFEU) samt fusionskontrolregler, der har til formål at bevare konkurrencen. Dansk konkurrenceretligt grundlag består desuden af national lovgivning suppleret af EU-lovgivningen, hvilket både regulerer virksomheders kontraktlige forhold ogmarkedets struktur.

Praktisk betydning: Konkurrenceretten påvirker virksomheders adfærd og forretningsmodeller og lægger vægt på compliance-programmer, intern kontrol og uddannelse for at undgå overtrædelser og de konsekvenser, der følger af dem.