ATPsystemet

ATP-systemet er kroppens hurtige energiforsyning til muskelkontraktion. Det består af tre komplementære delsystemer, der leverer energi i forskellig hastighed og varighed: fosfagen-systemet (ATP-PC-systemet), det anaerobe glykolyse-system og det aerobe oxidative system. Disse systemer arbejder ofte samtidigt, men med forskellig dominans afhængigt af intensitet og varighed.

Fosfagen-systemet, også kaldet ATP-PC-systemet, består af undværende mængder ATP og phosphocreatin (PCr) i musklerne. Det giver øjeblikkelig energi ved højintensitetsaktiviteter og kan opretholde kontraktioner i ca. 10 sekunder eller mindre. ATP genopbygges hurtigt gennem omdannelsen af ADP til ATP via phosphocreatin-katalyse, men PCr-lagrene er begrænsede og genopfyldes under hvile eller lavintensiv træning.

Anaerob glykolyse nedbryder glukose eller glykogen uden ilt til laktat og ATP. Det giver energi hurtigt og dominerer ved moderat til høj intensitet i omkring 10 sekunder til 2 minutter. Det udbyder typisk omkring 2 ATP per glukosemolekyle og kan forårsage akkumulering af lactat og H+-ioner, hvilket bidrager til træthed.

Det aerobe oxidative system bruger ilt til at producere ATP i mitokondrierne ved nedbrydning af kulhydrater og fedtstoffer (og i mindre grad proteiner). Det har højere samlet energipotentiale og kan levere energi ved længerevarende arbejde. Effektiviteten afhænger af iltoptagelse, kredsløb og mitokondriel kapacitet; regelmæssig konditionstræning forbedrer disse komponenter og fedtoxidation.

Praktisk betyder det, at korte sprints primært aktiverer fosfagen-systemet, mellem- til høj intensitet henter energi fra glykolyse, og længerevarende arbejde hviler på det aerobe system. Træningsprogrammer kan derfor målrettes til alle tre komponenter gennem sprint-, interval- og varigt aerob træning.