uddannelsesforskning

Uddannelsesforskning er et tværfagligt felt, der undersøger, hvordan mennesker lærer, og hvordan uddannelsessystemer, skoler og pædagogiske praksisser påvirker læringsudbyttet. Feltet dækker formel uddannelse fra førskole til videregående, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse samt uformel og livslang læring. Målet er at forstå undervisning og læring, læreplaners udformning, vurdering, skolens organisering og de sociale, kulturelle og økonomiske faktorer, der påvirker uddannelse. Forskningen ser også på, hvordan politikker omsættes til praksis, og hvordan skoler kan fremme lighed, inklusion og motivation hos eleverne.

Metoder omfatter både kvantitative og kvalitative tilgange, såsom storskalaundersøgelser, kvasi-eksperimentelle designs, longitudinelle studier, klasseobservationer, interviews, fokusgrupper, etnografi og designbaseret eller handlingsorienteret forskning. Ofte bruges blandede metoder for at få både resultater og kontekst belyst. Datagrundlaget kan omfatte administrative registre, nationale prøver og klasse-/undervisningsdata. Feltet er tværfagligt og trækker på pædagogik, psykologi, sociologi, lingvistik, økonomi og informationsteknologi.

Nøgleområder og underfelter inkluderer didaktik og undervisningsdesign, pensum og vurdering, læring og læreruddannelse samt professionsudvikling, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, inklusion og lighed, uddannelsesteknologi og digital læring samt politik- og praksisforskning. Samtænkning af uddannelsespolitik og skolepraksis er ofte i fokus.

I Danmark udføres uddannelsesforskning ved universiteter, forskningsinstitutioner og i statslige eller kommunale enheder. Forskningen bidrager til uddannelsespolitiske beslutninger, til udvikling af undervisningspraksis og til sammenligninger på tværs af lande gennem internationale rammer og undersøgelser som PISA og TIMSS. Etiske overvejelser og beskyttelse af data er vigtige, særligt ved anvendelse af elev- og lærerdata.