stamcellebiologi

Stamcellebiologi er studiet af stamceller, der er udifferentierede eller delvist differentierede celler, der kan udvikle sig til forskellige celletyper i kroppen. Disse celler har to karakteristiske egenskaber: evnen til at dele sig selv ved mitose for at producere flere stamceller og evnen til at differentiere til specialiserede cellelinjer og funktioner. Stamceller er essentielle for udviklingen af levende organismer og for reparation af væv gennem en persons liv.

Der findes forskellige typer af stamceller. Embryonale stamceller (ES-celler), der findes i den tidlige embryo, er pluripotente, hvilket betyder, at de kan give ophav til alle celletyper i kroppen. Voksenstamceller, der findes i forskellige væv og organer i den voksne krop, er typisk multipotente, hvilket betyder, at de kan differentiere til et begrænset antal celletyper, der er relateret til det væv, de stammer fra. Inducerede pluripotente stamceller (iPSC'er) er voksne celler, der er blevet genetisk omprogrammeret til at ligne embryonale stamceller og dermed opnå pluripotens.

Forskning inden for stamcellebiologi undersøger mekanismerne bag stamcelledifferentiering, selvfornyelse og regulering. Denne viden er afgørende for at forstå udvikling, aldring og sygdomme. Stamceller har et enormt potentiale inden for regenerativ medicin, hvor de kan bruges til at erstatte beskadiget eller sygt væv, for eksempel ved behandling af lidelser som Parkinsons sygdom, diabetes og hjertesygdomme. Der forskes også intensivt i brugen af stamceller til lægemiddeltestning og til at studere sygdomsmekanismer in vitro.