læringskurver

Læringskurver beskriver forholdet mellem erfaring og ydeevne i en opgave. De viser, hvordan præstationen forbedres, efterhånden som den enkelte eller en gruppe opnår mere praksis og feedback. Kurverne kan tegnes som præstation eller produktivitet i forhold til erfaring eller antallet af gennemførte forsøg.

Historisk opstod begrebet i arbejdsmålinger og industriel psykologi i det 20. århundrede for at forstå, hvordan arbejdere bliver mere effektive med øvelse. Matematiske modeller, herunder potensloven for praksis og eksponentielle modeller, bruges til at beskrive, hvordan hastigheden i forbedringen aftager over tid.

Typiske læringskurver er konkave og viser aftagende forbedringer, hvilket betyder, at de første forsøg giver store forbedringer, mens yderligere praksis giver mindre gevinst. Nogle situationer viser en S-formet kurve eller plateauer, når læring når en maksimal ydeevne under givne forhold.

Måleparametre inkluderer tid per enhed, antal fejl eller produceret mængde pr. tidsenhed. Forskelle i opgavens kompleksitet, forudgående viden, feedbackkvalitet og træningsdesign påvirker kurvens form og hastighed.

Anvendelser omfatter uddannelse, erhvervstræning, produktion og software onboarding, hvor kurver bruges til at forudsige behov for træning, tidsrammer og ressourcer. Begrænsninger inkluderer store individuelle variationer og kontekstafhængighed; målingen afhænger af valgte metrikker og kan være misvisende, hvis miljøet ændres eller opgaven ændres.