konkurrenceudsættelse

Konkurrenceudsættelse er et begreb inden for konkurrencepolitik, der beskriver praksisser, hvor konkurrencens fulde virkning forsinkes eller undgås gennem virksomheders handlinger. Det refererer ofte til strategier, der gør det sværere for nye aktører at træde ind på et marked eller for eksisterende konkurrenter at udvide deres markedsposition.

Begrebet dækker flere mekanismer, som kan bidrage til udsættelse af konkurrence. Eksempler inkluderer eksklusive eller langvarige leverandør- og distributionsaftaler, kapacitetsbegrænsninger og complaintbaserede forretningsmodeller, prissignalering og loyalitetsrabatter samt praksisser, der skaber bureaukratiske eller tekniske barrierer for nyetablering og innovation. Det kan også omfatte regulerings- eller godkendelsesprocesser, der uforholdsmæssigt forsinker markedet for nye aktører.

Juridisk set anses konkurrenceudsættelse for at være et spørgsmål om konkurrencelovgivningens anvendelse. Hvis praksisserne har til formål eller virkning at reducere konkurrencen og skade forbrugeren ved højere priser, dårligere kvalitet eller mindre innovation, kan de blive underlagt tilsyn og sanktioner af konkurrencemyndighederne. I Danmark håndteres sådanne sager typisk af relevante myndigheder, der vurderer misbrug af dominerende stilling, konkurrencebegrænsende aftaler og lignende forhold i lyset af national og EU-lovgivning.

Effekterne af konkurrenceudsættelse er generelt negative for forbrugere og markedsdeltagere: mindre valgmuligheder, højere priser og mindre incitament til investeringer og innovation. Politikker og tilsyn sigter mod at fremme effektive konkurrencevilkår og fjernelse af unødvendige barrierer.

Se også: konkurrence, konkurrenceloven, antitrust.