fordøjelsen

Fordøjelsen er den proces, hvor kroppen nedbryder føde til næringsstoffer, som kan optages og bruges til energi, vækst og vedligeholdelse af væv. Den består af mekanisk nedbrydning og kemisk fordøjelse og involverer mavetarmkanalen samt organer som leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.

Maden begynder i munden, hvor tygning og spyttets enzymer, især amylase, begynder nedbrydningen af kulhydrater. Den nedbrudte mad føres gennem spiserøret ved peristaltiske bevægelser til maven, hvor den blandes med mavesyre og enzymer som pepsin. Det resulterer i en flydende masse kaldet chymus, som langsomt transporteres videre til tyndtarmen.

I tyndtarmen fortsætter fordøjelsen. Bugspytkirtlen udskiller enzymer (amylase, proteaser, lipase) og leveren producerer galde, som emulgerer fedt. Galden lagres i galdeblæren og frigives ved behov. Den største del af næringsstofferne absorberes i tyndtarmen gennem tarmvilli og mikrovilli. Monosakkarider og aminosyrer optages i blodbanen; fedtstoffer absorberes som fedtdråber og transporteres via lymfesystemet i form af chylomikroner. Desuden nedbrydes kulhydrater og proteiner af brush border-enzymerne i tarmens epitel.

I tyktarmen afgøres absorption af vand og elektrolytter, og tarmens mikroorganismer fermenterer fibre til kortkædede fedtsyrer, som kan bruges som energi. Afføring udskilles gennem endetarmen.

Fordøjelsen reguleres af nervesystemet, især det enteriske nervesystem og parasympatiske input, samt af hormoner som gastrin, sekretin og cholecystokinin, der styrer mavesyre, enzymer og galdeudskillelse. Variation i hastighed og funktion kan påvirke næringsoptagelsen og afføringens konsistens.