galdeblæren

Galdeblæren er et lille, pæreformet organ, der fungerer som lager og koncentrator af galden, som produceres i leveren. Den ligger på leveren indersiden, primært i højre øvre kvadrant, og er forbundet med leveren gennem peritoneale strukturer. Galdeblæren måler normalt omkring 7–10 cm i længden og rummer cirka 30–50 ml galde.

Galdeblåsens primære funktion er at opbevare og koncentrere galden. Når fedtholdige måltider indtages, udløser hormonet cholecystokinin sammentrækning af galdeblæren og åbningen af cystisk duct, så galden strømmer via fælles galdegang til duodenum. Koncentrationen af galden sker ved vandreabsorption i galdeblæren mellem måltiderne.

Blodtilførslen til galdeblæren kommer oftest fra cystisk arterie, som normalt afgår fra højre leverarterie. Nerveforsyningen er autonom og følger hovedsageligt parasympatiske fibre fra vagusnerven og sympatiske fibre fra grene af det autonome nervesystem. Lymfedrænage følger omkringliggende galdeveje og leveren.

Galdeblæren udvikles fra endodermalt væv i fordøjelsessystemets forgående del og har således embryologisk relation til leveren og galdevejene.

Sygdomme i galdeblæren omfatter galdesten (cholelithiasis), som ofte består af kolesterol eller pigmentsten, og galdestensrelateret cholecystitis (betændelse). Risikofaktorer inkluderer køn, alder, fedme, hurtig vægttab og familiehistorie. Diagnostik varetages ofte af ultralyd; ved mistanke om uklarhed kan en HIDA-scanning supplere. Behandling ved symptomgivende eller inflammeret galdeblære er typisk laparaskopisk kolecystektomi; antibiotikabehandling og støttebehandling anvendes ved infektion eller komplikationer.