sammentrækning

Sammentrækning er en generel betegnelse for processen, hvor noget trækker sig sammen, bliver mindre eller mere kompakt. Ordet stammer fra sam- ’til sammen’ og trækning ’træk’, og det bruges bredt i forskellige fagområder med lidt forskellige betydninger, der dog deler idéen om sammentrækning af størrelse eller form.

Inden for fysiologi og medicin betegner sammentrækning særligt muskelkontraktion: muskler forkortes som svar på nervesignaler og skaber bevægelse eller spænding. Det gælder skeletmusklerne ved frivillig bevægelse samt glat muskulatur i blodkar og organer. Sammentrækninger af livmoderen spiller en central rolle i fødsel.

I materialer og teknik beskriver sammentrækning, hvordan et materiale ændrer størrelse under tryk eller belastning. Ved kompression måles ændringer i længde, bredde eller volumen, og sammentrækning kan være midlertidig eller permanent afhængig af materialets egenskaber og belastningen.

I lingvistik og sprogbrug bruges sammentrækning i betydningen reduktion eller sammentagning af lyde eller ord i hurtig tale, ofte når talte former fusionerer eller lyde udtales sammen. Udtrykket kan derfor dække både fysiologiske og fonetiske processer.

Se også: kontraktion; vasokonstriktion; kompression.