Blodtilførslen

Blodtilførslen er strømmen af blod, der når væv og organer gennem arterier og kapillærer og herefter bort gennem venerne. Den har til formål at levere oxygen og næringsstoffer samt hormoner og at fjerne kuldioxid og affaldsprodukter. Tilstanden af blodtilførslen påvirkes af hjertefunktion, blodtryk, kredsløbets modstand og vævets aktuelle efterspørgsel. Utilstrækkelig blodtilførsel kan føre til iskæmi og nedsat væv funktion.

Reguleringen af blodtilførslen sker gennem en kombination af centralt styret hjerteoutput og lokal autoregulation i vævene. Småarterier og arterioler ændrer diameter som respons på metaboliske signaler (CO2, H+, adenosin), endoteliale faktorer (nitrogenoxid, prostacyklin, endothelin) og nervesystemets input. Denne balance gør det muligt at opretholde passende gennemstrømning trods ændringer i aktivitet, stilling og tryk.

Forskellige organer har karakteristiske mønstre for blodtilførsel. Hjernen og hjertet kræver konstant perfusion og udviser stærk autoregulation, mens skeletmuskulatur tilpasser sig aktiviteten og øger tilførsel ved arbejde. I fosterudviklingen er konstant blodtilførsel til fosteret og moderkagen afgørende for vækst og udvikling. Forstyrrelser i blodtilførslen kan føre til iskæmi, organsvigt og alvorlige sygdomme.

Måling og vurdering af blodtilførsel omfatter kliniske tegn og teknologiske metoder som Doppler-ultralyd, CT- eller MR-perfusion samt parametriske målinger som blodtryk og perfusionsindikatorer. Behandling fokuserer på at opretholde tilstrækkeligt arterielt tryk, sikre hjertets output og behandle underliggende årsager som blødning, obstruktion eller åreforandringer.