blodtilførsel

Blodtilførsel er den proces, hvor blod strømmer gennem væv og organer for at levere ilt og næringsstoffer og fjerne affaldsstoffer. Den afhænger af et sammenkoblet netværk af arterier, kapillærer og vener, der tilsammen sørger for blodcirkulationen i det enkelte væv. Arterielt blod bringer iltet blod fra hjertet gennem det systemiske kredsløb til kapillærerne, hvor gasudveksling og stofskifte finder sted. Herefter returnerer blodet gennem venoler og vener til hjertet.

Tilførslen reguleres af autoregulering og af præcise lokale signaler, der tilpasser blodgennemstrømningen efter vævets behov. Små kar kan vidtgående dilatere eller kontrahere sig i respons på metaboliske krav, vævssignalstoffer og endoteliale faktorer såsom NO. Hovedpuls og kredsløb påvirker den samlede blodtilførsel til et væv.

Forskellige væv har forskellige krav. Hjerne og hjerte kræver ofte en konstant perfusion, mens andre væv kan klare større variation. Nedsat blodtilførsel kan forårsage iskæmi og celledød, mens for høj blodtilførsel kan give ødem og belastning af væv.

Klinsik relevans og målinger: Ved mistanke om nedsat blodtilførsel anvender læger blodtryksmåling, doppler-ultralyd og perfusionseksperimenter på CT eller MRI til at vurdere tilførslen og regulere behandlingen. Behandlingsmål omfatter forbedring af blodtilførslen og opretholdelse af vævets metaboliske krav ved tilstande som iskæmi, chok eller hjertesvigt.