antiemetiske

Antiemetiske er lægemidler, der forebygger eller lindrer kvalme og opkast. De virker ved at hæmme signaler i den emetiske vej, som involverer område postrema og emetisk center i hjernestammen. Flere typer receptorer er vigtige, herunder serotonin 5-HT3, dopamin D2, neurokinin-1 (NK1), samt histamin H1 og muskarinreceptorer.

De vigtigste klasser og eksempler: 5-HT3-receptorantagonister som ondansetron og granisetron anvendes ved kemoterapirelateret og postoperative kvalme; bivirkninger inkluderer hovedpine, forstoppelse og ved højere doser sjældne QT-forlængelser. D2-receptorantagonister som metoclopramid og proklorperazin bruges ved kvalme og gastroparese; risiko for extrapyramide symptomer og døsighed. NK1-receptorantagonister som aprepitant og fosaprepitant bruges ofte som del af kemoterapikvalmeprotokoller; bivirkninger inkluderer træthed og interaktioner med andre lægemidler via CYP450-systemet. Antihistaminer og antikolinergiske midler som promethazin, dimenhydramin og scopolamin bruges ved køresyge og milde kvalme; de kan give døsighed og tør mund.

Kortikosteroider, særligt dexamethason, anvendes som adjunct ved svær kvalme i kemoterapi eller postoperativ kvalme. Nogle antiemetika bruges også ved migrænekvalme og graviditetskvalme under lægelig vejledning. Indikationer og sikkerhedsovervejelser varierer efter lægemiddelklasse og patient, og risikoen for bivirkninger som QT-forlængelse, extrapyramidale bevægelser og medicininteraktioner bør vurderes individuelt.