Rotvitalitet

Rotvitalitet, også kaldet rodenes vitale tilstand, beskriver røddernes metaboliske aktivitet og levedygtighed. En høj rotvitalitet betyder, at rødderne kan vokse, optage vand og næringsstoffer samt reagere på miljøstress som tørke, salinitet og sygdom. Rødder med god vitalitet understøtter plantevækst, næringsoptagelse og overordnet sundhed i planten.

Måling af rotvitalitet kan ske i laboratorier eller i marken. Laboratoriemetoder omfatter farvning og viabilitetstest som tetrazoliumklorid (TTC), der indikerer cellulær respiration, samt måling af membranintegritet og åndingshastighed (CO2-udslip eller O2-forbrug). Ikke-destruktive tilgange omfatter billedanalyse af rødder og vurdering af rodmasse og længde som indikatorer for vitalitet, og fluorescensbaserede teknikker til at skelne levende og døde celler.

Faktorer, der påvirker rotvitalitet, omfatter jordbundsforhold, iltning, vandbalancen, temperatur og næringsstoffer. Hypoksi som følge af dårlig dræning eller jordkompression reducerer rodenes energiproduktion. Patogener som Phytophthora og Pythium, tørke, salinitet, pH-ubalance og mekaniske skader kan også svække vitaliteten. Som følge heraf ses ofte nedsat vækst, dårlig næringsoptagelse og øget modtagelighed for sygdomme.

Anvendelse og betydning: Rotvitalitet vurderes i planteproduktion, gartneri og frøproduktion som kvalitetssignal. Forbedringer kræver god dræning og luftning, passende vanding, tilførsel af organisk materiale og korrekt pH. Mykorrhizale og andre mikroorganismer kan øge rodfæstning og næringsudnyttelse. I forskning bruges rotvitalitet som indikator for plantetilpasning, stressresistens og sundhedsstatus.