Knogleheling

Knogleheling er den biologiske proces, hvor en knogle efter et brud reparerer sig og vender tilbage til sin normale struktur og funktion. Helingen kræver stabilitet af brudfladen, tilstrækkelig blodtilførsel og god ernæring. Uden komplikationer kan bruddet læges gennem sammenlukning af brudfladerne og ny knogledannelse.

Processen beskrives ofte i tre faser: en inflammatorisk fase, en reparativ fase og en remodeleringsfase. Den inflammatoriske fase varer få dage til et par uger og forbereder området med hævelse og dannelse af callus. I den reparative fase bygges nyt knoglevæv, og callus bliver stærkere. Remodelering indebærer genformning af det nye væv, så knoglen igen får sin oprindelige form og styrke; denne fase kan vare måneder til år.

Heling påvirkes af faktorer som alder, generel sundhed, kost (calcium og D-vitamin), rygning, diabetes eller osteoporose, brudets placering og type, og hvor stabil brudfladen er. Dårlig blodforsyning, infektion og utilstrækkelig immobilisering øger risikoen for forsinket heling eller nonunion.

Diagnose stilles med klinisk vurdering og billeddannelse, typisk røntgen og eventuelt CT eller MRI. Behandling kan være konservativ med immobilisering og gradvist belastning, eller kirurgisk ved osteosyntese (skruer og plader eller en intramedullær stift) og i visse tilfælde knoglegraft for at fremme heling.

Prognosen varierer afhængigt af brud, behandling og patientens helbred, men mange heler fuldt. Forsinket heling (delayed union) eller ikke-fusion (nonunion) kan kræve yderligere indgreb. Generelt går heling hurtigst ved stabile brud med god blodforsyning og god rehabilitering.