Forskelsbehandling

Forskelsbehandling er ulig behandling af personer eller grupper baseret på et beskyttet kendetegn, såsom køn, race eller etnicitet, religion eller tro, alder, handicap, seksuel orientering, kønsidentitet eller nationalitet. Den kan forekomme i mange sammenhænge, herunder ansættelse, uddannelse, bolighandel eller udlejning, og levering af varer og tjenesteydelser samt i offentlige kontakter.

Der skelnes typisk mellem direkte forskelsbehandling, hvor en person behandles mindre gunstigt på grund af et kendetegn, og indirekte forskelsbehandling, hvor en neutral regel eller praksis rammer visse grupper hårdere end andre. Yderligere former omfatter chikane og udelukkelse, og i visse tilfælde diskriminerende praksis, der virker neutralt men har skadelige konsekvenser for bestemte grupper.

Lovgivning og håndhævelse: I Danmark og i EU er forskelsbehandling generelt forbudt ved lovgivning og EU-direktiver. Berørte kan ofte indgive klager til relevante myndigheder eller anlægge sag i domstolene. Retlige konsekvenser kan inkludere erstatning, påbud om ændringer i praksis og i visse tilfælde bøder eller andre sanktioner.

Forebyggelse og håndtering: Organisationer opfordres til at indføre politikker for ligebehandling, tilbyde tilgængelighedsforanstaltninger, sikre gennemsigtighed i rekruttering og serviceudførelse og oprette klare klagekanaler. Uddannelse og bevidsthed om mangfoldighed er også vigtige elementer i forebyggelsen.

Se også: ligebehandling, diskrimination, menneskerettigheder.