menneskerettigheder

Menneskerettigheder er fundamentale rettigheder, som tilkommer alle mennesker alene fordi de er mennesker. De er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og umistelige. Rettighederne deles ofte i civile og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, for eksempel retten til liv, frihed, privatliv, retfærdig rettergang, ytringsfrihed, ligestilling, arbejde, uddannelse og sundhed.

Det moderne rammeværk blev udviklet efter Anden Verdenskrig, særligt gennem Universal Declaration of Human Rights fra 1948. Mange rettigheder er nedfældet i internationale traktater som ICCPR (rettighederne i civilo- og politiske sfærer), ICESCR (økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder), Den Europæiske menneskerettighedskonvention samt forskellige konventioner om børns rettigheder, kvinders rettigheder og effektive kamp mod diskrimination.

Retighederne anses som universelle og ligestillede, og de er ikke-udskiftelige. De bør være indlejret i alle statslige institutioner og love, og de hviler på principperne om ikke-diskrimination, retsstats- og ansvarsprincipper samt deltagelse og adgang til rimelige midler ved krænkelse.

Håndhævelse sker gennem internationale og regionale mekanismer, som FN’s Menneskerettighedsråd, særlige udsendinge og traktatudvalg, samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Nationalt implementeres rettighederne gennem forfatninger og lovgivning, og stater har pligt til at respektere, beskytte og opfylde dem og at give effektive remedier ved krænkelse.

Udfordringer omfatter væbnede konflikter, diskrimination, fattigdom, digitale rettigheder og beskyttelsen af privatliv, ytringsfrihed og foreningsfrihed i en stadig mere teknologisk verden.