Fedtforbrænding

Fedtforbrænding refererer til kroppens metaboliske proces, hvor fedt fra lagrede depoter og kosten omdannes til energi. Den biokemiske nedbrydning begynder med lipolyse, hvor triglycerider nedbrydes til glycerol og frie fedtsyrer. De frie fedtsyrer transporteres i blodet via albumin og optages af muskler og lever. Inde i cellerne gennemgår fedtsyrerne beta-oxidation i mitokondrierne og danner acetyl-CoA, som går ind i citronsyrecyklussen. Elektrontransportkæden producerer ATP samt biprodukter som vand og CO2.

Fedtforbrænding som energikilde afhænger af energibehov og træningsstatus. Ved hvile og ved lav til moderat intensitet står fedt ofte for en stor del af energien, mens højintensiv træning i større grad bruger kulhydrater. Langvarig, moderat intensitet kan derfor hæve andelen af energi fra fedt over tid gennem tilpasninger i muskler og mitokondrier. Det fysiologiske brændstofskifte kan påvirkes af kost og søvn, men det samlede energiregnskab afgør, hvor meget fedt der forbrændes.

Regulering og faktorer kan ændre fedtforbrænding. Hormoner som adrenalin, noradrenalin og glucagon øger lipolyse og fedtforbrænding, mens insulin hæmmer den. Kostmønstre påvirker også relativ fordeling af fedt og kulhydrat som energikilder; lavt kulhydrat eller periodisk faste kan øge fedtforbrændingen i nogle sammenhænge, men vægttab kræver generelt et vedvarende kalorieunderskud og motion.

Praktisk betydning: Fedtforbrænding spiller en vigtig rolle i vægttab og metabolisk sundhed. Det er ikke muligt at målrette fedtforbrænding til bestemte områder af kroppen – vægttab er systemisk. En kombination af regelmæssig motion og en bæredygtig kost er mest effektiv til at øge samlet fedtforbrænding og forbedre kroppens sammensætning.