energikilde

En energikilde er en naturlig kilde, som kan udnyttes til at danne energi i form af varme, lys eller bevægelse. I energisystemer skelnes der ofte mellem primære energikilder og sekundære energiformer. Primærenergikilder findes i naturen og kræver forarbejdning eller forbrænding for at give energi, for eksempel olie, naturgas, kul, vandkraft, vind, sol, biomasse, geotermisk energi og kerneenergi. Sekundære energiformer, som elektricitet og fjernvarme, produceres ved at omdanne primære energikilder gennem teknologiske processer.

Klassifikationer: Fossile brændstoffer og kerneenergi betragtes som ikke-vedvarende energikilder og har historisk været store energikilder. Vedvarende energikilder – sol, vind, vandkraft, biomasse og geotermisk energi – fornyes naturligt og har ofte lavere driftsudslip. Energiforsyning kan også opdeles i varme, elektricitet og transportkraft afhængigt af kilden.

Systemaspekter: Energiforsyningens sammensætning påvirker forsyningssikkerhed og prisdannelse. Intermitterende kilder som sol og vind kræver lagring eller back-up generation. Effektivitet og tab ved transformation spiller en rolle, ligesom infrastruktur og netkapacitet. Økonomiske faktorer som investeringsomkostninger og driftsomkostninger bruges til at vurdere økonomien i forskellige energikilder.

Tendenser: Mange lande arbejder på at øge andelen af vedvarende energikilder som led i klimahandling og energisikkerhed, hvilket påvirker politik, marked og teknologi.