Kostmønstre

Kostmønstre betegner de vedvarende spisevaner og mønstre, som en person normalt følger over tid. Et mønster omfatter hvilke fødevarer der vælges, mængder og portionsstørrelser, spisehyppighed, tidspunkt for måltider samt eventuelle perioder med særlige spisevaner som faste eller diætrestriktioner. Kostmønstre dannes ved samspil mellem kultur, sociale forhold, pris og tilgængelighed, og de kan ændre sig med alder og livssituation.

I ernæringsforskning beskrives kostmønstre ofte gennem kategorier som Middelhavskost, nordisk kost, vegetarisk eller vegansk kost samt mønstre præget af høj indtagelse af forarbejdede fødevarer og sukker. Der findes også tidsbaserede mønstre som tidsbegrænset spisning og andre former for regulerede spisevinduer.

Metoder: Forskning bruger kostregistreringer som 24-timers recall, kostdagbøger eller fødevarefrekvensskemaer; mønstre kan identificeres ved faktor- eller klyngeanalyse. Resultaterne viser sammensatte sammenhænge mellem mønstre og sundhedsudfald, herunder risiko for overvægt, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse cancersygdomme. Observationsstudier har begrænsninger som bias og confounding.

Anvendelse: Arbejde med kostmønstre fokuserer på helhedsorienteret kosttilgang frem for enkeltfødevarer og anbefalinger. Kliniske rådgivere og offentlige myndigheder fremmer ofte mønstre, der understøtter balance, måltidsregularitet og højere indtag af frugt, grøntsager og fuldkorn, samtidig med reduceret indtag af forarbejdede produkter og tilsat sukker.

Kostmønstre er dynamiske og påvirkes af livsfase og samfundsforhold. Globalisering, reklame og tilgængelighed af forskellige køkkener kan påvirke valg og variation i kosten.