Donationsmælk

Donationsmælk er mælk doneret af ammende kvinder til mælkebanker og senere gjort tilgængelig for spædbørn i behov. Den anvendes især til for tidligt fødte eller medicinsk sårbare børn, hvis moder ikke har tilstrækkelig mælk eller hvis barnets ernæringsbehov kræver ekstra støtte. Donationsmælk anses som et værdifuldt alternativ til modermælk eller formel ernæring og kan tilbyde fordele ved immunfunktion og fordøjelse, selv om effekt og sammensætning varierer og ikke alle næringsstoffer bevares efter behandling.

Indsamling og behandling: Donorer gennemgår helbredsscreening, medicinsk historik og blodprøver for smitsomme sygdomme og giver informeret samtykke. Mælken pasteuriseres ofte i mælkebanker ved Holder-metoden (ca. 62,5 C i 30 minutter) for at reducere patogener, og herefter testes og mærkes. Den opbevares under kontrollerede forhold, enten koldt eller frossent, og udleveres kun til godkendte hospitaler og klinikker.

Sikkerhed og regulering: Processen er designet til at minimere risiko for infektion og sikre sporbarhed. Regler og tilgængelighed varierer mellem lande og institutioner. Fordelene ved donationsmælk inkluderer lavere risiko for visse komplikationer hos for tidligt fødte; samtidig kan varmebehandling nedbryde nogle bioaktive komponenter, hvilket begrænser nogle af mælkens oprindelige effekter.

Etiske overvejelser: Donation er i høj grad frivillig og anonym i mange systemer, men der er løbende diskussion om samtykke, betaling, retfærdig adgang og prioritering af sårbare grupper. Donationsmælk forbliver en vigtig ressource i neonatal ernæring og fortsat forskning vurderer dens langsigtede effekter.