Arbejdsbelastningen

Arbejdbelastningen beskriver det samlede krav, pres og anstrengelse, som arbejdslivet stiller til en medarbejder. Den består af kvantitative elementer som arbejdstid, overarbejde og tempo samt kvalitative elementer som kognitiv kompleksitet, krav til præstation og følelsesmæssige krav. Organisatoriske forhold som planlægning, rolleafklaring og kontrol påvirker også belastningen.

Belastningen kan måles og vurderes ved hjælp af forskellige indikatorer, herunder arbejdstid og overtid, tempo, deadlines og opgavemængde, ligesom det psykiske og fysiske krav kan undersøges gennem spørgeskemaer og arbejdsmiljødata. En helhedsbedømmelse kombinerer arbejdsforhold med tilgængelige ressourcer som støtte, autonomi og arbejdsprocesser.

Vedvarende høj arbejdsbelastning øger risikoen for stress, udbrændthed, søvnforstyrrelser, smerter og nedsat koncentration, hvilket kan føre til øget sygefravær og reduceret arbejdskvalitet og sikkerhed. Belastningen påvirker også arbejdsglæde og personaleomsætning.

Faktorerne omfatter jobbet design og organisering, ledelse, social støtte, kontrol og ressourcer, samt ydre forhold som skiftarbejde, digitalisering og jobusikkerhed. Modeller som job-krav-ressourcer hjælper med at forstå balancen mellem krav og de ressourcer, der understøtter medarbejderne.

Forebyggelse og håndtering indebærer omdesign af arbejde for at afbalancere krav og ressourcer, tydelig rolleafklaring, tilstrækkelige ressourcer og støtte, fleksible arbejdstider, regelmæssige pauser og inddragelse af medarbejdere i planlægningen (f.eks. job crafting). Arbejdsgivere bør følge arbejdsmiljøloven og retningslinjer fra Arbejdstilsynet for systematisk at reducere overbelastning.