traumehåndtering

Traumehåndtering er den systematiske tilgang til vurdering, stabilisering og behandling af tilskadekomne med det formål at opretholde vitale funktioner, forhindre yderligere skade og forbedre udfald. Den spænder fra førstehjælp og prehospitalt arbejde til hospitalbehandling og senere rehabilitering og sekundær forebyggelse.

Grundprincipperne følger ABCDE-modellen: Luftvej med cervical spine-beskyttelse ved risiko for nakkeskade; Åndedræt og ventilation; Cirkulation med kontrol af blødning og tilførsel af væske; Bevidsthed og neurologisk status; Eksponering og opretholdelse af temperatur. Hurtige vurderinger af livstruende tilstande som massiv blødning, pneumothorax eller forringet bevidsthed er afgørende og kræver hurtig intervention.

Ved første kontakt sker triage og beslutninger om hurtig transport til passende behandlingsniveau. Behandling kan omfatte direkte hæmostase, luftvejssupport og hurtig adgang til kirurgiske eller endovaskulære interventioner. Spinal immobilisering og smertehåndtering indgår ofte tidligt, mens patienten monitoreres og støttes.

I hospitalsfasen anvendes ATLS-principperne eller tilsvarende protokoller: primær og sekundær undersøgelse, hurtig billeddiagnostik, laboratorieprøver og målrettet kirurgisk eller endovaskulær behandling. Damage-control-resuscitation og massive transfusionsprotokoller er centrale ved store traumer. Målet er hurtig stabilisering af vitale organer og kontrol af livstruende læsioner uden unødig forsinkelse.

Specielle overvejelser omfatter børn, ældre og multitraume patienter. Kvalitet i traumehåndtering afhænger af systematisk tværfagligt samarbejde og uddannelse, forebyggelse af sekundære skader og god kommunikation mellem præhospitalt personale, akutafdeling, kirurgi, radiologi og genoptræning.