scenarieudforskning

Scenarieudforskning er en systematisk tilgang til at undersøge og beskrive mulige fremtider ved hjælp af scenarier for at informere beslutningstagning, planlægning og risikostyring. Formålet er ikke at forudsige en enkelt fremtid, men at udforske et bredt spektrum af plausible udviklinger og deres konsekvenser.

Processen omfatter typisk problemformulering, identifikation af drivkræfter (teknologiske, sociale, økonomiske, politiske), vurdering af kritiske usikkerheder og konstruktion af scenarier, der repræsenterer forskellige logikker, f.eks. to-aksede eller normative scenarier. Scenarieudforskning kombinerer kvalitative metoder (interviews, workshops, ekspertpaneler) med kvantitative teknikker (trendanalyse, simuleringsmodeller og risikovurdering). Scenarierne formuleres ofte som narrativer suppleret af indikatorer og måltal.

Anvendelsesområder omfatter offentlige myndigheder, virksomheder og forskning inden for klima, energi, infrastruktur, sundhed og sårbarhed. Scenarieudforskning fokuserer på læring og robust strategiudvikling og bruges til at teste fleksibilitet og modstandsdygtighed i planer og politikker. Forskellen i forhold til fremskrivninger er, at scenarier undersøger alternative udviklingsveje og usikkerheder i stedet for at give et sandsynlighedsbaseret udfald.

Historisk blev moderne scenarieplanlægning populariseret af Shell i 1960’erne og 1970’erne og har siden påvirket både privat og offentlig sektor. Kritik af metoden peger på subjektivitet, afhængighed af input, risiko for misbrug og udfordringer med kommunikation og implementering.

Relaterede emner inkluderer fremtidsforskning, scenarieanalyse og risikovurdering.