rygsmerter

Rygsmerter beskriver smerter eller ubehag i ryggen. De fleste smerter opstår i lænden og kan være akutte eller kroniske. Ved påvirkning af nerver kan smerterne også stråle ned i balder eller ben.

Rygsmerter er almindelige. De fleste oplever rygsmerter mindst én gang i livet. Akutte smerter varer normalt få dage til uger; smerter, der varer mere end 12 uger, betegnes som kroniske.

Årsagerne spænder fra muskel- og seneoverbelastning til mere alvorlige tilstande som diskusprolaps, spinal stenose og slidgigt i rygsøjlen. Infektioner, kræft og frakturer forekommer, men er mindre almindelige. Risikofaktorer inkluderer alder, inaktivitet, tungt fysisk arbejde og tidligere rygskade.

Symptomerne varierer, men smerter i ryggen og stivhed er hyppige. Ved nervepåvirkning kan der forekomme smerter, prikken eller følelsesløshed ned i balder, lår eller ben, og i nogle tilfælde nedsat kraft. Røde flag kræver hurtig udredning: pludselig høj feber, unormalt vægttab, natlige smerter, neurologiske tegn, vandladnings- eller afføringsbesvær, eller traume ved høj energi.

Diagnosen baseres primært på historie og fysisk undersøgelse. Billeddiagnostik som røntgen eller MRI anvendes normalt kun ved røde flag, vedvarende smerter over seks uger eller mistanke om specifik tilstand.

Behandlingen er ofte konservativ: information og fortsat bevægelse, fysioterapi eller træning, og smertebehandling med paracetamol eller NSAIDs. Muskelafslappende midler kan overvejes kortvarigt. Ved vedvarende smerter eller nervesymptomer kan injektioner eller sjældent operation overvejes efter udredning.

Prognosen er god for de fleste; smerterne begynder ofte inden for få uger. Forebyggelse inkluderer regelmæssig motion, styrke- og fleksibilitetstræning, korrekte løft og god arbejdsergonomi.