realkompetencer

Realkompetencer er de kompetencer, færdigheder og viden, som en person har tilegnet sig gennem praksis uden for den formelle skolegang. De kan være erhvervet gennem arbejde, frivilligt engagement, livserfaring og andre ikke-formelle læringssituationer. Begrebet bruges i Danmark som en måde at anerkende læring uden for formelle kvalifikationer og som et middel til at understøtte adgang til uddannelse og videreuddannelse.

I uddannelsessystemet kan realkompetencer bruges som grundlag for optagelse eller merit. Ansøgere kan få adgang til en uddannelse eller få dele af forløbet godkendt, hvis de kan dokumentere relevante realkompetencer, der svarer til krav i den formelle uddannelse. Vurderingen sker typisk gennem en portefølje, dokumentation, samtale og/eller prøver, der vurderer relevans og omfang af kompetencerne.

Kravene til, hvilke realkompetencer der anerkendes, og hvordan de vurderes, varierer mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområder. Realkompetencer kan omfatte erhvervserfaring, faglige kurser, sprog- og digitale færdigheder samt organisatoriske eller ledelsesrelationer. Fordelen er større adgang og fleksibilitet for voksne elever og utraditionelle ansøgere; udfordringerne omfatter behovet for troværdig dokumentation og ensartet bedømmelse.

Overvejelser og kritik: Realkompetencer omtales som en del af anerkendelsen af forudgående læring og livslang læring. Udfordringerne omfatter risiko for skævhed i bedømmelsen og uens praksis mellem institutioner, hvilket gør det nødvendigt med klare retningslinjer og kompetenceudvikling af vurderingspersonale for at sikre kvalitet og ligebehandling.