oversvømmelsesrisiko

Oversvømmelsesrisiko betegner sandsynligheden for tab og skader som følge af oversvømmelser og konsekvenserne for mennesker, ejendom og infrastruktur. Risikoen består i tre sammenkoblede elementer: fare (hvornår og hvor intenst vandet stiger), eksponering (hvem og hvad der står i vandets vej) og sårbarhed (modstandskraft og evne til at komme sig). Klimaændringer forventes at påvirke både hyppighed og omfang af oversvømmelser, mens ændringer i arealanvendelse og urbanisering øger eksponeringen.

Typer af oversvømmelser omfatter: fluviale oversvømmelser fra vandløb og floder; pluviale oversvømmelser som følge af kraftig nedbør og regnvand, der ikke afleder hurtigt; kystnære oversvømmelser fra stormflod og høj havstand; og oversvømmelser forårsaget af dambrud eller stigende grundvand.

Vurdering af oversvømmelsesrisiko indebærer kortlægning af fare, beregning af sandsynlighed og konsekvenser samt vurdering af eksponering og sårbarhed. Brugen af hydrologiske og hydrodynamiske modeller, historiske data og klimascenarier er central. Kortlægning understøtter planlægning, beredskab og tilpasning.

Forebyggelse og tilpasning inkluderer arealanvendelsesplanlægning, bygningsregulering og konstruktion af fysiske barrierer som dæmninger og kanaler samt naturbaserede løsninger som vådområder, grønt infrastruktur og permeable overflader. Effektive varslingssystemer, foranstaltninger for evakuering og forsikringsordninger kan reducere konsekvenserne.

Ansvar for håndtering af oversvømmelsesrisiko ligger ofte hos kommuner og statslige myndigheder i samarbejde med beredskab, infrastrukturudbydere og forsikringsselskaber. EU’s vand- og floddirektiver samt nationale planer giver rammer for risikoanalyse, kortlægning og tilpasning.