leversygdomme

Leversygdomme er en bred betegnelse for tilstande, der påvirker leveren, et centralt organ i stofskifte, afgiftning og galdeforproduktionen. Leveren befinder sig i øverste højre del af bughulen og har stor regenerativ evne, hvilket betyder, at den kan komme sig efter skader, men langvarig belastning kan føre til varige forandringer som fibrose og ardannelse.

Årsagerne til leversygdomme deles ofte op i flere hovedkategorier. Alkoholrelateret leversygdom opstår ved langvarig høj alkoholforbrug. Fedtleversygdom kan være ikke-alkoholisk eller alkoholrelateret og forbindes med overvægt, diabetes og dyslipidæmi. Infektioner som viral hepatitis A, B eller C kan påvirke leveren, ligesom autoimmune hepatitis, genetiske og medfødte sygdomme (for eksempel visse stofskiftefulde tilstande) og galdevejsobstruktion kan bidrage til leverskade.

Symptomerne kan være langsomt til sidenkomne og omfatter træthed, nedsat appetit, mavesmerter, gulsot, kløe, hævelse i ben og mave samt optræden af varicer eller ascites ved mere avancerede tilstande. Ved progressiv sygdom kan kognitiv forringelse og leverenære komplikationer opstå.

Diagnostik involverer blodprøver til leverfunktion og koagulation, billeddiagnostik som ultralyd, CT eller MR, og i visse tilfælde leverbiopsi eller elastografi for at vurdere fibrose.

Behandling tilpasses årsagen og kan omfatte alkoholafholdelse, antiviral behandling, vægttab og kontrol af diabetes og kolesterol. Ved cirrose håndteres komplikationer som ascites og variceblødning, og levertransplantation kan være nødvendig i udvalgte tilfælde. Forebyggelse omfatter vaccination mod hepatitis A og B, moderat alkoholforbrug, vægtstyring og regelmæssig lægeopfølgning.