konsulär

Konsulær er et dansk adjektiv, der vedrører en konsul eller konsulat og de funktioner, som et konsulat udøver i udlandet. Begrebet bruges i diplomatiske, administrative og juridiske sammenhænge til at beskrive forhold, der vedrører konsulære tjenester, beskyttelse af statsborgere og konsulære myndigheder.

Etymologi og anvendelse: Ordboksætningen stammer fra latin consularis og har via fransk og andre sprog udviklet sig til det moderne danske ord. I dansk sprogbrug omfatter konsulære forhold alt fra administration af visum og pas til hjælp til borgere i vanskelige situationer uden for hjemlandet, samt dokumentation af civile forhold og registrering.

Områder og funktioner: Det konsulære område dækker små og store opgaver, som et konsulat håndterer på vegne af en stat. Typiske funktioner inkluderer rådgivning og assistance til statsborgere i udlandet, udstedelse af visum og pass, hjælp ved ulykker eller arrestationer, samt registrering og notarielle aktiviteter relateret til civile forhold. I international ret beskrives konsulære relationer som relationer mellem stater, der regulerer konsulære tjenesteydelser og beskyttelse af borgere.

Retlig ramme: Konsulære forhold er i dag primært reguleret af Wien-konventionen om konsulære relationer (1963) og national lovgivning. Konflikter og tvister omkring konsulære rettigheder og pligter behandles ofte inden for disse rammer. I mange lande står konsulære myndigheder for den direkte kontakt mellem staten og udenlandske borgere i den konkrete udenrigsservice.