klimaforutsigelser

Klimaforutsigelser er forudsigelser af fremtidige klimavariabler som gennemsnitlig temperatur, nedbør og forekomst af ekstreme hændelser baseret på klimamodeller og scenarier for drivhusgasudslip. De beskriver længere tidsperioder og forskellige mulige fremtider og adskiller sig derfor fra kortsigtede vejrudsigter, der gælder for timer eller dage. Klimaforutsigelser bruges som grundlag for planlægning og tilpasning i samfundet og erhvervslivet.

Metoderne bygger på globale klimamodeller og Earth System Models, som simulerer klodens respons på forskellige udslipsscenarier. Ensemblestudier kører mange modeller og startbetingelser for at give et bredt udsnit af mulige udfald. For at få detaljerede oplysninger på regionalt niveau anvendes nedskaleringsteknikker, både dynamisk og statistisk, så resultaterne bliver relevante for kommuner, regioner og sektorer som energi og landbrug. Scenarier som RCP'er og SSP'er giver forskellige fremtidsmuligheder baseret på antagelser om fremtidige samfundsudviklinger og udslip af drivhusgasser.

Usikkerhed er en integreret del af klimaforutsigelser og stammer fra valg af scenarier, begrænsninger i modellers struktur og naturens egen variation. Derfor præsenteres resultater ofte som intervaller eller sandsynlighedsbaserede udsagn og er normalt ikke entydige. Usikkerheden varierer med region og tidshorisont og kommunikeres nøje for at understøtte beslutninger og risikoanalyse.

Anvendelser omfatter planlægning af infrastruktur, vandforvaltning, landbrug, energi og byudvikling, hvor beslutningstagere bruger klimaforutsigelser til at vurdere risikoer og formulere tilpasningsstrategier. Begrundede begrænsninger omfatter afhængighed af fremtidsantagelser, datamængde og behovet for løbende opdatering med nye modeller og data.