karsygdom

Karsygdom, eller vaskulær sygdom, betegner en gruppe tilstande som påvirker blodkarrene – arterier, vener og kapillærer – og som fører til nedsat eller uregelmæssig blodforsyning til organer og væv. Tilstandene kan være kroniske eller akutte og varierer fra mindre symptomgivende til livstruende. Årsagerne varierer og inkluderer åreforkalkning, medfødte misdannelser, tromboser og aneurysmer. Behovet for behandling afhænger af hvilke kar der påvirkes og graden af nedsat blodgennemstrømning.

Overordnet dækker karsygdomme arterielle sygdomme som aterosklerose og perifer arteriesygdom, venøse sygdomme som dyb venetrombose og åreknuder, og cerebro- og koronarkar-sygdomme som kan give slag eller hjerteinfarkt. Akutte tilstande som lungeemboli eller rupturerede aneurisser kræver ofte akut behandling.

Væsentlige risikofaktorer inkluderer rygning, højt blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol, overvægt, inaktiv livsstil og familiær disposition. Symptomer afhænger af området: brystsmerter eller åndenød ved koronar- eller karsygdom i hjertet, claudikation eller smerter i benene ved perifer arteriesygdom, synsforstyrrelser eller anfald ved kar i hjernen, hævelse eller misfarvning ved venøs sygdom.

Diagnostik bygger på lægefaglig vurdering suppleret af blodprøver og billeddiagnostik såsom duplex-ultralyd, CT- eller MR-angiografi og invasiv koronar- eller angiografi. Behandling omfatter livsstilsændringer, medicin (statiner, antitrombotiske midler, blodtryks- og blodsukkermåling), samt endovaskulær intervention (ballongudvidelse og stent) eller kirurgi (bypass).

Forebyggelse fokuserer på risikofaktorstyring, rygestop, kost og regelmæssig fysisk aktivitet samt kontrol af blodtryk, kolesterol og blodsukker. Med tidlig diagnose og passende behandling kan mange karsygdomme kontrolleres og risikoen for alvorlige komplikationer nedsættes.