kapillærernes

Kapillærerne er de mindste blodkar i kredsløbet og danner forbindelsen mellem arterioler og venoler. Med en diameter på omkring 5 til 10 mikrometer passer enkelte røde blodlegemer gennem dem en ad gangen. Væggen består af et enkelt lag endotelceller på en tynd basalmembran og støttes ofte af pericytter, der kan regulere blodgennemstrømningen og stabiliteten i kapillærnettet.

Der findes flere kapillærtyper. Kontinuerlige kapillærer har tætte endotelceller og findes i muskler, hud og lunge; fenestrerede kapillærer har små porer og ses i nyrernes glomeruli, tarmvæggen og endokrine kirtler; sinusoide kapillærer er mere rummelige og har større åbninger, hvilket tillader passage af større molekyler og celler og findes i lever, milt og knoglemarv.

Funktionen er udveksling af stoffer mellem blod og væv. Ilt og kuldioxid udveksles, næringsstoffer som glukose og aminosyrer transporteres ud i vævene, og affaldsstoffer flyttes tilbage i blodet. Udvekslingen sker primært ved diffusion; fenestrationer og i mindre grad transcytose spiller også en rolle. Kapillærernes netværk giver stort overfladeareal og lang kontaktstid, hvilket letter udvekslingen.

Reguleringen af kapillærkredsløbet sker via arteriolerne og i nogle væv gennem prækapillære sphinctere, der styrer flowet til kapillærbedet. Mikrocirkulationen bidrager desuden til væskebalance gennem Starling-kræfterne, hvor hydrostatiske og kolloidosmotiske kræfter driver væske ind og ud af kapillærerne.

Sygdomme som diabetes og hypertension kan påvirke kapillærernes tæthed og permeabilitet og dermed vævets perfusion.