Starlingkræfterne

Starlingkræfterne betegner de fysiske tryk, der styrer væskeudveksling mellem kapillærer og det omkringliggende interstitium. Begrebet er opkaldt efter fysiologen Ernest Starling og beskriver balancen mellem hydrostatiske tryk (væsketryk) og kolloidosmotiske eller onkotiske tryk (plasmaets proteiner) på begge sider af kapillærvæggen.

De primære komponenter er kapillært hydrostatisk tryk (Pc), interstitielt hydrostatisk tryk (Pi), kapillært onkotisk tryk (πc) og interstitielt onkotisk tryk (πi). Nettofiltration kan formuleres som forskellen mellem hydrostatiske og onkotiske kræfter: NFP = (Pc − Pi) − (πc − πi). Ved kapillærernes arterielle ende dominerer ofte filtration (væske ud), mens reabsorption kan finde sted nær venøse ende; overskydende interstitiel væske opsamles af lymfesystemet.

Starlingkræfterne har klinisk betydning for forståelsen af ødemdannelse. Forhøjet kapillært tryk ved hjertesvigt, nedsat plasmaalbumin ved leversygdom eller nefrotisk syndrom, og øget kapillærpermeabilitet ved inflammation kan alle ændre væskebalancen og føre til ødem. Moderne forskning har nuanceret den klassiske model ved at fremhæve endotelskedens (glycocalyx) rolle i væsketransport, men principperne bag Starlingkræfterne forbliver centrale i fysiologi og klinisk medicin.