tæthed

Tæthed er et begreb, der betegner graden af sammenkrøbning eller kompakthed i forskellige sammenhænge. I fysik beskriver det, hvor meget masse der er i et givent rum. I byplanlægning bruges tætheden ofte om antallet af mennesker eller boliger pr. arealenhed. I matematik kan tæthed også referere til, hvor tæt en mængde er fordelt i et område.

I fysikken bruges ofte tæthed synonymt med densitet. Densitet ρ er massen delt med volumen (ρ = m/V). Enheden er kg/m³. Eksempler: vand ≈ 1000 kg/m³; luft ved havniveau ca. 1,2 kg/m³. Tæthed bestemmer egenskaber som opdrift, varmeledning og styrke og gælder også for materialer med varierende porøsitet.

Befolkningstæthed måles som antallet af indbyggere pr. kvadratkilometer og bruges i planlægning og analyse. Data hentes fra folketællinger og statistikker. Tætheden varierer betydeligt mellem bykerner og landområder og påvirker transport, boligpriser og miljøforhold.

Andre anvendelser omfatter materialetæthed og relative tætheder. I materialvidenskab beskrives tætheden ofte som massefylde; relativ tæthet måler forholdet til vand ved 4°C. Luft- eller gasdensitet er vigtig for beregning af tryk og termiske egenskaber. Tæthedsdata bruges i design af byggematerialer, filtrering og energibalance.

Metoder til måling af tæthed omfatter Archimedes-princippet, pyknometri og nøjagtige volumenbestemmelser. For befolkning beregnes tæthed fra befolkningstal divideret med areal. Ordet tæthed kommer fra tæt og hed, der betegner tilstand eller kvalitet.