arteriolerne

Arteriolerne er de mindste forgreninger af arterierne, der fører blod videre til kapillærnettet. De udgør en vigtig overgang mellem de mere elastiske arterier og det tætte kapillærnet, og de bidrager væsentligt til det blodtryk og den flowfordeling, der når væv og organer. Diameteren er lille og kan ændre sig hurtigt, hvilket gør arteriolerne til de primære regulerende kar i den perifere kredsløb.

Diameterstyringen af arteriolerne sker gennem glatte muskelceller i væggene og påvirkes af det autonome nervesystem samt lokale kemiske faktorer. Sympatisk nervesignalering fører ofte til vasokonstriktion og højere modstand i udvalgte væv, mens lokale mediatorer som kvælstofoxid (NO) og andre vasodilatorer kan få arteriolerne til at udvide sig og øge blodflowet. Endothelafgivne stoffer kan både fremme vasokonstriktion og vasodilatation afhængigt af vævets behov og tilstand. Myogen autoregulation og metaboliske signaler hjælper med at tilpasse blodgennemstrømningen til vævets niveau af aktivitet og iltforbrug.

Histologisk består arteriolerne primært af endotelbeklædt lumen omsluttet af et lag glat muskulatur (tunica media) og en forholdsvis tyndt tilknyttet ydre struktur. De har typisk en mindre og mere kompakt væg end større arterier og mangler en tydelig ekstern elastisk lamina. Ved kronisk forhøjet blodtryk eller diabetes kan arteriolerne gennemgå remodeling, hvilket øger væggens tykkelse og reducerer lumen og dermed modulationen af blodflowet.