immunsupprimerede

Immunsupprimerede er personer hvis immunforsvar har nedsat funktion eller aktivitet, hvilket gør dem mere sårbare over for infektioner og sykdomsforløb. Tilstanden kan være midlertidig eller vedvarende og påvirker både humoral og cellulær immunitet.

Årsagerne til immunsuppression er mange og kan være medicinske eller medfødte. I praksis opdeles de ofte i iatrogene (forårsaget af behandling), sygdomsrelaterede og medfødte immunodefekter. Iatrogene årsager inkluderer immunosuppressive lægemidler efter organtransplantation, kemoterapi, strålebehandling og visse biologiske behandlinger. Sygdomsrelaterede årsager kan være alvorlige infektioner som HIV/AIDS eller autoimmun sygdomme, der kræver immunsuppressiv behandling. Medfødte immunsvigtssyndromer er sjældne og kan påvirke forskellige dele af immunforsvaret.

De immunsupprimerede har øget risiko for infektioner af bakterier, vira, svampe og sjældne opportunistiske mikroorganismer. Infektionerne kan have atypiske præsentationer og kan udvikle sig hurtigt. Vanlige bekymringer inkluderer Pneumocystis jirovecii-pneumoni, CMV, svampeinfektioner og komplekse hud- eller luftvejinfektioner. Ud over infektioner kan helingsprocesser være langsommere, og risiko for visse kræftformer kan være forhøjet ved langvarig immunosuppression.

Håndtering og forebyggelse fokuserer på individuel balancering af nødvendigheden af immunosuppression og beskyttelse mod infektioner. Dette inkluderer nøje medicinsk overvågning, mulig brug af Profylakse (f.eks. pneumocystispneumoni-profilakse, antifungale eller antiviral behandling ved behov), god håndhygiejne og rettidig behandling af infektioner. Vaccination overvejes nøje: inaktiverede vacciner anbefales ofte, mens levende vacciner kan være kontraindicerede afhængigt af graden af immunsuppression. Vaccinationsplaner tilpasses klinisk.

Forventet prognose varierer efter underliggende årsag og infektionsrisiko, men tilgængelige strategier kan reducere infektioner og forbedre livskvalitet hos immunsupprimerede.