georefereringen

Georeferering er processen med at tildele geografiske koordinater til rasterdata eller andre ikke-geografisk refererede data, så de kan placeres i et specifikt koordinatsystem og integreres i et geografisk informationssystem (GIS). Formålet er at muliggøre præcis overlægning, analyse og sammenligning med andre geografiske lag og baser.

Processen indebærer typisk at vælge et koordinatsystem (CRS), identificere kontrolpunkter mellem det aktuelle raster og et referencelag, og udføre en geometrisk transformation til tilpasning. Transformationer kan være affine, projektiv eller højere ordens (f.eks. polynomiel) og bestemmes ved mindst kvadraters metode. Det georefererede raster gemmes enten som et GeoTIFF med indlejrede geometrier eller med en tilhørende world file (f.eks. TFW eller JGW).

Nøjagtigheden vurderes ofte ved RMSE baseret på kontrolpunkter. Antallet og placeringen af punkter, billedets kvalitet og den valgte transformation påvirker resultatet. Ved dårlige eller manglende kontrolpunkter kan tilpasningen være fejlagtig eller ude af stand til at kompensere for billedudfordringer som synsforvrængning og skævvridning.

Anvendelser spænder fra digitalisering og historiske kart til fjernmåling, byplanlægning, miljøovervågning og katastrofehåndtering. Georeferering muliggør præcis overlægning af historiske kort med nutidige baselag og giver mulighed for at analysere ændringer over tid.

Udfordringer inkluderer geometrisk forvrængning i gamle kort, varierende skala, mangel på tydelige kontrolpunkter og usikkerheder i referencemarkering. Kvalitetssikring og dokumentation af metadata er væsentlige for reproducibilitet og videre brug.

Relation til standarder: georeferering og tilknyttede data følger ofte internationale standarder som ISO 19115 for metadata og CRS- og geodæsetiske referencer som WGS 84, ETRS89 og NAD83. Filformater som GeoTIFF og ASCII worldfiles er udbredte måder at gemme geometrier og koordinater på.