forvrængning

Forvrængning er en betegnelse for afvigelse fra den oprindelige eller sande form af et signal, billede eller percept, som ofte optræder når information gengives eller måles. Den kan være resultat af fysiske egenskaber i et system, af optiske eller mekaniske fejl eller af menneskelig opfattet fejltolkning. Forvrængning adskiller sig fra støj ved at være mere systematisk og dermed ofte målbar i forhold til det ønskede signal eller billede.

Innen elektroniske og digitale systemer opstår forvrængning typisk ved ikke-lineære komponenter og ved klipning eller mættning af signaler. Almindelige typer er harmonisk forvrængning, intermodulationsforvrængning og klipforvrængning, som alle ændrer frekvensindholdet eller fasen af signalet. Måleenheder som total harmonisk forvrængning (THD) og forvrængningsforhold bruges til at karakterisere kvaliteten. I musik og lydproduktion kan noget forvrængning være bevidst og ønsket som en effekt, mens i de fleste tekniske applikationer er lav forvrængning et mål.

Inden for optik og billeddannelse beskriver forvrængning ændringer i et billede eller i geometrien af et optisk system. Linseegenskaber kan give barrel-forvrængning (udadvendt bule) eller pincushion-forvrængning (indadvendt bule). Geometrisk og perspektivforvrængning kan opstå ved optagerposition eller projektionsmetode. Korrigering sker gennem kalibrering og efterbehandling, ofte ved anvendelse af korrigeringsprofiler eller distor tionskorrektionsalgoritmer.

I andre sammenhænge refererer forvrængning også til fejlopfattelser eller tolkninger af data og information. Generelt har forvrængning betydning for troværdighed og nøjagtighed af gengivelsen, og den håndteres gennem design, kalibrering og passende signalbehandling.