extracellulär

Extracellulær er et begreb i biologi, der beskriver alt, der findes uden for cellernes membraner. Det omfatter det rum og de strukturer, som omgiver celler i væv og organer, og som er vigtige for transport, signalering og opretholdelsen af vævets funktioner.

Den extracellulære miljø består primært af to komponenter: extracellulær fluid (ECF) og extracellulær matrix (ECM). ECF indbefatter blodplasma, interstiv væske, lymfe og cerebrospinalvæske, og fungerer som medium for næringsstoffer, affald og signalmolekyler mellem celler. ECM består af et netværk af proteiner og polysakkarider uden for cellerne og giver mekanisk støtte, kontrollerer fysiske egenskaber og påvirker Celleadfærd gennem interaktioner med overfladeproteiner og vækstfaktorer. Kollagen, elastin, laminin og proteoglykaner er almindelige ECM-komponenter, og basalmembraner spiller en særlig rolle ved grænseflader mellem vævstyper.

Funktionelt er extracellulær-miljøet centralt for næringsudveksling, signalering og cellemigration, differentiering og vækst. Remodellering af ECM er en vigtig del af vævsudvikling, sårheling og ved patologi, som cancer, hvor ændringer i ECM-sammensætning og fysisk egenskab påvirker cellers adfærd.

I planter betegnes det extracellulære rum ofte apoplasten, der består af cellevægge og intercellulært luftfyldt område, gennem hvilket vand og næringsstoffer bevæger sig mellem celler.