ECMsammensætning

ECMsammensætning betegner den sammensatte komposition af den ekstracellulære matrix i væv, et komplekst netværk af molekyler uden for cellerne, der giver strukturel støtte, påvirker celleadfærd og regulerer vækst- og reparationsprocesser. Hovedbestanddelene omfatter fibrøse proteiner som kollagen og elastin; proteoglykaner og glykoproteiner som fibronectin og laminin; samt glykosaminoglykaner som hyaluronsyre, der danner viskøse og vandbindende komponenter.

Basalmembranen og interstitiel matrix udgør to hovedområder i ECM. Basalmembranen består primært af laminin, type IV kollagen, nidogen og perlekan og støtter epitheliale og endoteliale celler. Den interstitielle matrix, som fylder det extracellulare rum i mange væv, indeholder primært fibrillært kollagen (især type I og III), elastin og tilhørende proteiner, der giver mekaniske egenskaber og mulighed for vejrtræknings- og bevægelsesbehov.

Funktionerne af ECM omfatter mekanisk støtte og beskyttelse af celler, kontrollen af massefylde og porøsitet, samt regulering af celleadhesion, migrering og differentiering gennem receptorer som integriner. ECM binder og oplagrer vækstfaktorer og cytokiner og kan frigive dem ved behov, hvilket påvirker vævsudvikling og helingsprocesser.

Sammensætningen varierer betydeligt mellem væv og udviklingsstadier og ændres ved tilstande som fibrose, kræft og degenerative sygdomme. Ændringer i ECM-komposition og -stivhed spiller en central rolle i sygdomsprogression og respons på behandling.