cerebrospinalvæske

Cerebrospinalvæske (CSF) er den klare væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Den dannes primært i choroide plexus i hjernens ventrikler og cirkulerer gennem ventrikelsystemet og subarachnoidalrummet, inden den absorberes i venernes durale sinuses gennem arachnoide granulationer. Hos voksne udgør CSF-volumen omkring 125 ml, og omkring 500 ml produceres dagligt.

CSF har lavt proteinindhold og få celler, og glukose ligger normalt omkring 50–80 procent af plasmas glukose. Det har en afgørende funktion i at beskytte CNS gennem mekanisk støddæmpning, opretholde et stabilt kemisk miljø og fungere som transportvej for næringsstoffer, elektrolytter og signalmolekyler samt som affaldsudskillelse.

Diagnostisk bruges CSF-undersøgelser ved mistanke om tilstande som meningitis, subarachnoidal blødning eller andre CNS-tilstande. Ved en lumbar punctur måles åbningstryk, og prøverne analyseres for celler, protein og glukose, samt kulturer eller PCR for patogener. Normal CSF har få celler (0–5/µL), lavt protein og relativt høj glukose; afvigelser kan indikere infektion, blødning, inflammation eller tumorvækst.

Særlige tilstande påvirker CSF-systemet og kræver ofte specifik håndtering. Meningitis kan være bakteriel, viral eller svampebaseret; subarachnoidal blødning giver ofte xanthochromia; hydrocephalus og CSF-lekager kan ændre volumen og tryk. Behandling og prognose afhænger af underliggende årsag og tidlig diagnose gennem CSF-undersøgelser.