dyreforsøg

Dyreforsøg omfatter brug af levende dyr i videnskabelig forskning, undervisning og sikkerhedstest for at forstå biologiske processer, sygdomsmekanismer og for at vurdere lægemidler, kemikalier og andre produkter inden menneskelig brug. Det omfatter planlagte indgreb, observation og monitorering af dyrenes tilstand.

Historisk har dyreforsøg spillet en vigtig rolle i medicinsk udvikling. 3R-princippet, introduceret af Russell og Burch i 1959, står for Replace, Reduce og Refinement og har til formål at erstatte dyr, reducere antallet og forbedre teknikker for at mindske lidelse.

Regulering i Danmark følger EU-direktiv 2010/63 og national lovgivning. Projekter kræver etisk godkendelse og tilladelse fra kompetente myndigheder. Dyr må bruges under velfærdsforanstaltninger, af uddannet personale og med krav om bedøvelse eller smertelindring samt humane endpoints og passende indhegning.

Mest brugte arter er gnavere (mus, rotte), fisk og i mindre grad andre vertebrater. Forsøg spænder fra observation til invasiv intervention, og designet skal minimere smerte. Personalet overvåger velfærden og anvender bedøvelse eller analgesi efter behov.

Alternativer til dyreforsøg fremmes inden for 3R-princippet: erstatning med in vitro- og beregningsmodeller samt organ-on-a-chip-modeller; reduktion af antal og forbedring af forsøgsdesign.

Etiske og offentlige debatter om dyreforsøg fortsætter. I EU er kosmetiske tests på dyr forbudt for markedsføring, og forskningen søger stadig mindre invasive metoder og større åbenhed.