donorvæv

Donorvæv er menneskeligt væv som gives til transplantation eller medicinsk behandling. Vævet kan stamme fra afdøde donorer eller, i visse tilfælde, fra levende donorer gennem særlige procedurer. Donationer håndteres af vævbanker, der sikrer informeret samtykke, gennemgår helbredsmæssig screening og smitteudslipstest, og beskytter donorens og modtagerens anonymitet og sikkerhed.

De mest almindelige typer af donorvæv er hornhinde (cornea), knoglevæv, hud og hudmaterialer, hjerteklapper, blodkar samt sene- og ledbåndsvæv. Tandrelaterede væv og andre biologiske materialer kan også anvendes i rekonstruktiv behandling.

Efter høst bliver vævet behandlet, renset og steriliseret i overensstemmelse med gældende standarder. Det opbevares under passende temperaturforhold og tidsrammer i vævbanken, ofte ved kølig opbevaring eller fryseteknikker, afhængigt af typen.

Modtagere får væv i operationer som korneatransplantationer til synsforbedring, ortopædiske og rekonstruktive procedurer med knogle-, sene- og ledbåndsvæv, hudtransplantation til brandsår og sårheling, samt i nogle tilfælde brug af hjerteklapper og blodkar i kardiovaskulære operationer.

Donorvæv reguleres af streng etisk og juridisk rammer, der sikrer informeret samtykke, anonymitet og retfærdig fordeling samt sporbarhed. Risikoer inkluderer sjældne sygdomsoverførsel og immunologisk afstødning, men behandlingsmetoderne og testning gør disse risici meget små.

Donorvæv spiller en vigtig rolle i moderne medicin ved at muliggøre rekonstruktive og rehabiliterende behandlinger, samtidig med at vævbanker sikrer sikkerhed og ansvarlighed.