hjerteklapper

Hjerteklapper, eller hjerteventiler, er anatomiske strukturer som regulerer blodstrømmen gennem hjertet og forhindrer tilbageløb mellem hjertets kamre og store kar. Der findes fire hjerteklapper: mitralklappen mellem venstre atrium og venstre ventikel, trikuspidalklappen mellem højre atrium og højre ventikel, aortaklappen mellem venstre ventikel og aorta, og pulmonalklappen mellem højre ventikel og pulmonalarterien.

Hjerteklapperne åbner og lukker i takt med trykændringerne under hver hjertecyklus. De atrioventrikulære klapper (mitral og trikuspidalklappen) åbner, når atrierne fylder ventriklerne, og lukker, når ventriklerne kontraherer; chordae tendineae og papillarmuskler hjælper med at forhindre tilbageløb til atrierne. Semilunærklapperne (aortaklappen og pulmonalklappen) består af tre cusps og lukker, når blodet sendes ud i aorta og pulmonalarterien, og de åbner igen når trykket i ventriklerne falder.

Valvulære hjerte sygdomme kan give stenose (forsnævring) og insufficiens eller regurgitation (tilbageløb). Årsager inkluderer medfødte misdannelser, rheumatiske sygdomme, degenerative ændringer og infektionssygdomme. Symptomerne kan være åndenød, træthed, brystsmerter eller hjertebanken; ved auskultation kan man høre et hjertelyd eller en murmur. Diagnose stilles ved klinisk undersøgelse og billeddiagnostik, især ekkokardiografi, og undertiden ct- eller MR-scanning.

Behandling afhænger af sværhedsgrad og årsag og kan være lægemiddelbehandling, valvulærreparation eller erstatning, og i nogle tilfælde transkateterprocedurer som TAVR/TAVI for aortaklapstenose eller andre mindre invasive klapinterventioner. Regelmæssig opfølgning med billeddiagnostik anbefales.