Selvrefleksion

Selvrefleksion er processen, hvor individer systematisk undersøger egne tanker, følelser, motiver og handlinger for at opnå større selvforståelse og bedre beslutninger. Den kan være bevidst og struktureret eller opleves som en mere spontan overvejelse i hverdagen. Hensigten er ofte at øge indsigt i egne styrker og svagheder og at koble erfaring til fremtidige handlinger.

Metoder til selvrefleksion inkluderer journaling, refleksionsspørgsmål, og samtaler med en kollega eller mentor. Praksisser som mindfulness kan støtte opmærksomheden på indre processer. Der findes flere rammer til struktureret refleksion, såsom Gibbs’ refleksionscyklus (beskrivelse, følelser, evaluering, analyse, konklusion, handlingsplan), Kolbs læringscirkel (oplevelse, observation, conceptualisering, eksperiment) og Schon’s reflection-in-action. Disse hjælper med at omsætte erfaring til læring og forbedrede handlinger.

Anvendelse og kontekst: I uddannelse bruges selvrefleksion til at bedømme læringsprocesser og udvikle professionelle færdigheder. I sundhedssektoren og andre professioner findes den ofte som del af refleksiv praksis, hvor man lærer af erfaringer og forbedrer patient- eller kundepleje. Den kan også styrke beslutningstagen, kreativitet og samarbejde i erhvervslivet.

Fordele og udfordringer: Fordelene inkluderer øget selvbevidsthed, bedre følelsesregulering, kvalificeret beslutningstagen og større empati. Udfordringerne kan være subjektivitet, bias, risiko for overdreven rumination og kulturelle forskelle i åbenhed og feedback.

Sådan kommer man i gang: afsæt faste tidspunkter, vælg en passende metode, skriv ærligt og konkret, fokuser på handlinger og resultater, og skab en plan for ændringer. Søg feedback for at balancere egen fortolkning.