fortolkning

Fortolkning er processen hvor man udleder betydning, mening eller konsekvenser af information, tekster, handlinger eller situationer. Den bruges bredt i sprogstudier, jura, litteratur, kunst og videnskab samt i hverdagskommunikation. Fortolkning kombinerer ofte objektive spor med subjektiv forståelse, og resultaterne kan variere med kontekst, formål og fortolkerens viden.

Etymologi og begrebsforståelse: Ordet opstår af verbet fortolke med suffikset -ning, der markerer en proces. Fortolke betyder at afkode eller give betydning; derfor betegner fortolkning en aktivitet, der søger forståelse ud fra tilgængelige tegn eller data.

Juridisk fortolkning: I lovgivningen tolker man love, kontrakter og forvaltningsakter. Arbejdet tager ordlyd, kontekst og formål i betragtning og kan følge principper som bogstavstolkning og formålsfortolkning. Målet er at anvende teksten i konkrete rettslige situationer.

Hermeneutikken: En teoretisk tilgang til fortolkning, der ser forståelse som en dialog mellem tekst, fortolker og kontekst. Ifølge den hermeneutiske cirkel bliver delvis forståelse opbygget gennem hele processen, og forforståelse spiller en rolle i hvordan man nærmer sig teksten.

Litterær og kulturel fortolkning: I litteratur og kunststudier analyserer man temaer, symboler og fortællestrategier. Forskellige læsninger kan være lige gyldige, hvis de er understøttet af tekstlige eller visuelle tegn og af kontekstuelle oplysninger.

Forskning og data: I videnskab og forskning fortolker man data og observationer for at drage konklusioner, vurdere usikkerhed og sammenligne med teorier. Gennemsigtighed og dokumentation af metoder er vigtige for at sikre troværdig fortolkning.