Rekonceptualisering

Rekonceptualisering er en proces, hvor eksisterende begreber eller teoretiske rammer erstattes eller betydeligt omfortolkes for at bedre forklare et fænomen eller en praksis. Målet er at udvikle et mere præcist eller anvendeligt konceptuelt sæt, ofte ved at udfordre underliggende antagelser og modellere forhold, der tidligere var uklare eller misforståede.

Ordet rekonceptualisering stammer fra forstavelsen 're-' (tilbage/igen) og 'konceptualisere'. I praksis bruges det som betegnelse for en revision af de begreber, der ligger til grund for forståelse eller praksis.

I uddannelse og videnskab anvendes rekonceptualisering til at ændre elevers mentale modeller, når forklaringer ikke stemmer overens med observationer. Den bruges også i samfundsvidenskab og humaniora til at omdefinere begreber som identitet, magt og kultur. I design og informatik kan rekonceptualisering indebære en ændring af hvordan data organiseres, relateres og præsenteres, ofte med fokus på brugervenlighed og funktionalitet.

Processen indebærer typisk kritisk refleksion, analyse af data og underliggende antagelser samt udvikling og afprøvning af alternative begreber i praksis eller gennem empiriske observationer. Relaterede begreber omfatter konceptuel ændring og reframing, og rekonceptualisering kan møde kritik for at være subjektiv eller kontekstafhængig.