Pålidelighed

Pålidelighed er evnen hos et produkt, system eller tjeneste til konsekvent at udføre sin tiltænkte funktion under angivne forhold og i en given periode uden fejl. Begrebet anvendes bredt indenfor ingeniørfag, produktion, it og tjenesteydelser og omfatter både fysiske komponenter og software. Pålidelighed afhænger af design, materialevalg, produktionens kvalitet og operationelle betingelser, og den kan vurderes ud fra sandsynligheden for fiasko og forventet levetid.

For at måle og styre pålidelighed anvendes statistiske og tekniske metoder. Almindelige mål inkluderer MTBF og MTTF samt fejlrater. Pålidelighedsmodeller kan være baseret på eksponential- eller Weibull-fordelinger og bruges til fejlanalyse og livstest. Testprotokoller som levetidstest og accelereret livstest giver data til at forudsige ydeevne over tid og under forskellige belastninger. Fejlmodeller og kvalitative vurderinger, f.eks. FMECA, hjælper med at identificere kritiske komponenter og fejlkilder.

Til forbedring af pålideligheden anvendes metoder som design for pålidelighed, robusthed, kvalitetssikring og redundante løsninger. Vedligeholdelse spiller en central rolle: forebyggende vedligeholdelse og forudsigende vedligeholdelse baseret på sensordata kan udskyde eller forebygge fejl. Pålidelighed er vigtig i sikkerhedskritiske industrier (f.eks. transport, energi, medicinsk udstyr) samt i software og it-infrastruktur, hvor svigt kan medføre omkostninger, nedetid og risici for brugerne.