Privatlivsrisici

Privatlivsrisici er risici for enkeltpersoners personlige data og for kontrollen med egne oplysninger som følge af indinsamling, behandling og deling af data af virksomheder, myndigheder eller automatiske systemer. De opstår, når information samles eller bruges uden fuld gennemsigtighed eller samtykke, eller når sikkerheden er utilstrækkelig.

Typiske kilder er digitale teknologier som smartphones og applikationer, wearables og IoT-enheder, online tjenester og annonceringsteknologi, sociale medier samt arbejdsplads- og offentlige overvågningssystemer. Datatyper kan være identifikationsoplysninger, lokation, biometriske data og adfærdsmønstre.

Mekanismene omfatter indsamling uden informeret samtykke, databrud, sammenkædning af data og profilering, algoritmiske beslutninger, utilstrækkelige privatlivsmeddelelser og uigennemsigtig dataudnyttelse samt grænseoverskridende dataoverførsel.

Konsekvenserne kan være misbrug af data, diskrimination, begrænset adgang til services, reputationsskade og afskrækkende effekt, hvor folk ændrer adfærd af frygt for overvågning.

Retslige og etiske rammer omfatter GDPR og ePrivacy-reglerne samt nationale love. Rettighederne omfatter adgang til egne data, berigtigelse, sletning, dataportabilitet og indsigelse. Udbydere bør anvende principperne om dataminimering, formålsbegrænsning, sikkerhed og privacy by design.

Forebyggelse og risikostyring omfatter vurdering af konsekvenser for persondata (DPIA) ved nye projekter, klare privatlivspolitikker og samtykkestyring, dataminimering, stærk sikkerhed, kryptering, pseudonymisering, adgangskontrol og regelmæssige revisioner.

For den enkelte betyder det at være opmærksom på hvilke data der indsamles, at justere privatlivsindstillinger, at læse vilkår og samtykker og at udnytte rettigheder til indsigt og sletning.