Miljøsimuleringer

Miljøsimuleringer er computerbaserede modeller, der anvendes til at undersøge og forudsige miljømæssige processer og deres konsekvenser. De omfatter både mikro- og makroafsnit, fra lokal vejrforhold og luftkvalitet til globale klimamønstre. Typiske metodikker inkluderer numerisk løsning af fysik- og kemiske ligninger med brug af repræsentativt løsningssmetoder som differensligninger, elementmetoden og agent-baserede modeller. En af de mest kendte samarbejdsprojekter inden for denne felt er Coupled Model Intercomparison Project (CMIP), som fastholder standardiserede klimamodeller i verdensbanken. På regionalt plan er outdoor air-pollution simulation med modeller som AERMOD eller UM6 ofte anvendt af byplanlæggere til at bestemme effektiviteten af ​​køretøjsrestriktioner og grønne løsninger.

Miljøsimuleringer giver beslutningstagere et værktøj til at værdiansætte virkninger af en række scenarier såsom urbanisering, affaldshåndtering, elnet medjarveft brug eller rampesafsikringsstrategier. De kan også teste hypoteser om økologiske tendenser, f.eks. hvornår bestøvningsangreb reduceres i forbindelse med klimaændringer. Et særligt fokus er også at kortlægge sårbare områder og være forebyggende for katastrofer som oversvømmelser, tørke og kysterosion.

Sproget til modellering har forbedret sig med den evne at udføre hyppige re-evaluering og datafusion med satellitmålinger, droner og netværk af rumfangi. Begrænsningerne inkluderer stadig forholdsvist høje beregneomkostninger, usikkerheder i paramsæt og begrænset observationsgrad i visse regioner. Til trods for disse udfordringer er miljøsimuleringer blevet et centralt element i moderne bæredygtigheds- og klimapolitik og forventes at vokse i både omfang og præcision i de kommende år.