Luftfartsstandarder

Luftfartsstandarder er regler og specifikationer, der regulerer design, produktion, drift, vedligeholdelse og ledelse af civile luftfartsaktiviteter for at sikre sikkerhed, pålidelighed og effektivitet. De giver fælles krav til, hvordan fly, udstyr og procedurer skal fungere sammen i en global luftfartssektor og letter udveksling og samarbejde mellem lande og virksomheder.

Standardenes rammer består af internationale og nationale eller regionale krav. Internationale standarder formuleres ofte gennem organisationer som Den internationale luftfartsorganisation (ICAO) og ved hjælp af SARPs (Standards and Recommended Practices). ICAO udgiver bilag til traktaten om international civil luftfart, og medlemsstaterne implementerer disse krav i deres nationale lovgivning, hvilket gør dem bindende i praksis.

På regionalt eller nationalt niveau udvikles og håndhæves supplerende krav af myndigheder og regulerende organer. I Europa udvikler og håndhæver Den europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA) certificeringsspecifikationer (CS) og accepterede måder at overholde dem på (AMCs). I USA fastsættes regler af Federal Aviation Administration (FAA) gennem FARs (Federal Aviation Regulations) og vejledninger såsom Advisory Circulars. Mange andre lande har tilsvarende systemer.

Områder dækket af luftfartsstandarder omfatter blandt andet luftdygtighed og certificering af fly og udstyr, flyoperationer og flight crew-krav, vedligeholdelsesprogrammer og konformitet, lufttrafikstyring, miljøaspekter som støj og udledning samt uddannelse og sikkerhedsrapportering. Harmonisering af standarder letter global sikkerhed, interoperabilitet og markedsadgang for leverandører og operatører.